{"id":936,"date":"2024-11-07T14:58:55","date_gmt":"2024-11-07T14:58:55","guid":{"rendered":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/?page_id=936"},"modified":"2026-03-29T14:46:31","modified_gmt":"2026-03-29T14:46:31","slug":"lokal-kirkehistorie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/?page_id=936","title":{"rendered":"Lokal kirkehistorie"},"content":{"rendered":"\n

KATOLIK I T\u00d8NDER \u2013 ET HISTORISK OVERBLIK<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som de fleste sikkert ved, blev kristendommen i Danmark ikke indf\u00f8rt fra den ene dag til den anden; det skete gradvist over en periode p\u00e5 flere hundrede \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

I T\u00f8nder blev den f\u00f8rste kirke bygget kort tid efter byens grundl\u00e6ggelse, n\u00e6rmere betegnet engang i 1100-tallet. Den var viet til Sct. Laurentius – v\u00e6rnehelgen for sj\u00e6lene i sk\u00e6rsilden, bibliotekarer og forskellige erhverv, som har med ild at g\u00f8re. Den l\u00e5 p\u00e5 det nuv\u00e6rende Vestergade 31-35 (Danske Bank og M\u00f8belhuset), og den tilh\u00f8rende kirkeg\u00e5rd bredte sig til nr. 25 og videre til Laurentiusstr\u00f8mmen.<\/p>\n\n\n\n

I 1238, alts\u00e5 ca. hundrede \u00e5r senere, ankom de f\u00f8rste munke \u2013 franciskanerne, eller \u2019gr\u00e5br\u00f8drene\u2019, som de popul\u00e6rt blev kaldt. Ordenen var grundlagt ca. 40 \u00e5r tidligere i den norditalienske by, Assisi, hvorfra den hastigt havde bredt sig til store dele af Europa. Franciskanerne omtales j\u00e6vnligt som \u2019tiggermunke\u2019, hvilket dog ikke skal forst\u00e5s s\u00e5dan, at de ikke gad arbejde for f\u00f8den, tv\u00e6rtimod! De grundlagde nemlig prim\u00e6rt deres klostre i byerne, hvor de brugte den altovervejende del af deres sammentiggede midler p\u00e5 fattighj\u00e6lp og pleje af syge. Drevet af \u00e6gte evangelisk n\u00e6stek\u00e6rlighed fungerede de med andre ord som den tids social- og sundhedsv\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan s\u00e5 de ud<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

De slog sig ned p\u00e5 omr\u00e5det mellem Skibbrogade og Vid\u00e5en, hvor de med bistand fra en vis ridder Johannes Naffness\u00f8n og dennes hustru, Elsiff, grundlagde et kloster med tilh\u00f8rende kirke, viet til Jomfru Maria. Klostrets f\u00f8rste leder \u2013 eller guardian<\/em>, som hans officielle titel l\u00f8d \u2013 var den tyske broder Reinhard.<\/p>\n\n\n\n

Sin tredje kirke fik T\u00f8nder omkring 1350. Den blev opf\u00f8rt p\u00e5 stedet, hvor Kristkirken nu ligger og var viet til St. Nikolaus (Nikolai) af Myra <\/em>(ca. 270 \u2013 350), som bl.a. var helgen for s\u00f8farende, men som i dag velsagtens er bedst kendt under sit engelske navn, Santa Claus<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Foruden disse kirker l\u00e5 der rundt om i T\u00f8nder et mindre antal kapeller, som man dog ikke ved ret meget om.<\/p>\n\n\n\n

Reformationen raser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Byens borgere havde med andre ord rig adgang til kirkem\u00e6ssig betjening, men det \u00e6ndredes radikalt, da reformationen fra og med ca. 1520 vandrede nordp\u00e5 fra Tyskland og vendte op og ned p\u00e5 alt. I 1522 var de nye tanker n\u00e5et til Husum, og i 1526 blev der for f\u00f8rste gang pr\u00e6diket \u2019luthersk\u2019 i T\u00f8nder.<\/p>\n\n\n\n

I 1530 var kong Frederik I p\u00e5 bes\u00f8g og p\u00e5h\u00f8rte en luthersk pr\u00e6diken i gr\u00e5br\u00f8dreklostrets kirke. Allerede forud for kongens ankomst havde amtmand Jesper Rantzau taget klostret i brug til opbevaring af forr\u00e5d; munkene havde kun f\u00e5et lov at beholde koret, sovesalen og et lille rum til at spise i. Da kongen var rejst, jog amtmanden brutalt munkene p\u00e5 porten og beslaglagde stort set alt, hvad der h\u00f8rte til klostret med undtagelse af munkenes kl\u00e6der og to par heste til borttransport af de gamle og svagelige. Kort tid efter blev klostret nedrevet, munkene fordrevet og materialerne genbrugt til bygningsarbejder p\u00e5 slottet.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6k var gr\u00e5br\u00f8drenes kloster med tilh\u00f8rende kirke, og den samme sk\u00e6bne overgik Sct. Laurentiuskirken efter den store stormflod i 1532, hvorunder kirken led s\u00e5 alvorlig skade, at kong Fr. I, som ofte opholdt sig p\u00e5 slottet i T\u00f8nder, i 1535 besluttede at lade den nedrive. I 1589 blev Skt. Nikolaj j\u00e6vnet med jorden. Kun t\u00e5rnet, som var f\u00e6rdiggjort ca. 1520, blev sk\u00e5net, og det st\u00e5r der den dag i dag som vartegn for Kristkirken T\u00f8nder<\/em> \u2013 og vel ogs\u00e5 for T\u00f8nder by.<\/p>\n\n\n\n

Af levn fra katolsk tid i T\u00f8nder kan man i dag bl.a. se f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Kristkirkens d\u00f8befont<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Granitkvadre fra Laurentiuskirken:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Nederst i gavlen p\u00e5 Bachmanns M\u00f8lle <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

og<\/strong><\/p>\n\n\n\n

i murv\u00e6rket p\u00e5 T\u00f8nder gamle latinskole bag Kristkirken<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

       Sandstensrelief fra Gr\u00e5br\u00f8dreklostret:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I murv\u00e6rket over indgangen til T\u00f8nder Museum<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Nye tider<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den 5. juni 1849 fik Danmark sin f\u00f8rste grundlov, hvilket bl.a. bet\u00f8d, at der blev indf\u00f8rt fuld religionsfrihed, ikke at forveksle med religionslighed<\/em>. Det var en helt ny situation for de danske katolikker. Alle hindringer var nu ryddet af vejen; men der skulle g\u00e5 endnu en rum tid, f\u00f8r man fra Kirkens side for alvor var i stand til at udnytte de nye muligheder. Kirker skulle bygges, der skulle rekrutteres pr\u00e6ster, ordensfolk osv., alt sammen med hj\u00e6lp ude fra den store verden. Man var jo ikke \u2013 og er stadig<\/em> ikke \u2013 s\u00e5 velst\u00e5ende som Folkekirken. <\/p>\n\n\n\n

Men tilbage til det katolske liv i T\u00f8nder: Oplysninger om, hvordan de nye tider i f\u00f8rste omgang smittede af p\u00e5 de katolsk sindede i den sydvestlige del af riget, er sporadiske og sv\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Fra nederlaget i 1864 til genforeningen i 1920 blev alt varetaget fra Flensborg, hvor alle d\u00e5b, firmelser, \u00e6gtevielser, begravelser samt til- og afgange i \u00f8vrigt blev registreret.<\/p>\n\n\n\n

Mellemkrigs\u00e5rene<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Her i byen, som i resten af landet, var fremskridtene b\u00e5de sm\u00e5 og langsomme. T\u00f8nder ligger som bekendt i randen af det katolske danmarkskort, og man har m\u00e5ttet hutle sig igennem p\u00e5 bedste beskub for at kunne samles til messefejring.<\/p>\n\n\n\n

I T\u00f8nder l\u00e6stes den f\u00f8rste katolske h\u00f8jmesse efter genforeningen under private former. Det var en ung kapellan ved navn Johannes Bunte fra Flensborg, som s\u00f8ndag den 13. februar 1921, efter at have l\u00e6st messe i Nieb\u00fcll, steg p\u00e5 cyklen og drog videre til T\u00f8nder, hvor en lille menighed havde forsamlet sig i et privathjem p\u00e5 \u00d8stergade. Alts\u00e5 en pendant til de tidligste tiders huskirker i Rom.<\/p>\n\n\n\n

 I 1924 blev et lille kapel indrettet i tilknytning til en katolsk pr\u00e6stebolig p\u00e5 Kongevej 27 i S\u00f8nderborg, og den derv\u00e6rende pr\u00e6st betjente ogs\u00e5 lejlighedsvis T\u00f8nder.<\/p>\n\n\n\n

I 1941 rettede pr\u00e6sten i Haderslev henvendelse til T\u00f8nder Statsseminarium med anmodning om at m\u00e5tte holde gudstjenester i et lokale p\u00e5 stedet. Det blev bevilget under foruds\u00e6tning af, at \u2019det kan ske uden ulempe for undervisningen og mod passende vederlag for udgifter til reng\u00f8ring, varme, lys og eventuelt slid\u2019.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u00d8kumenisk intermezzo<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1955 gav pastor Magle ved Kristkirken tilladelse til, at de lokale katolikker kunne fejre gudstjeneste der. Det blev dog kun til en enkelt messe, idet biskoppen i Ribe var af en noget anden mening: Jeg kan n\u00e6sten ikke tro, det er rigtigt<\/em>, sagde han i et interview med BT \u2026 og jeg finder, at en s\u00e5dan brug af folkekirken strider mod bestemmelserne om folkekirkens bygninger. <\/em>Sagen blev indbragt for kirkeministeren, som da ogs\u00e5 vendte tommelfingeren nedad.<\/p>\n\n\n\n

Ordningen med seminariet fortsatte indtil 1965, hvor man k\u00f8bte ejendommen p\u00e5 Ribelandevej 41 af speciall\u00e6ge Erik Burh\u00f8j. Her blev indrettet kapel i stueetagen og pr\u00e6stebolig p\u00e5 1. sal.<\/p>\n\n\n\n

Den 26. juni 1966 blev Hellig Kors Kapel indviet til den Hellige Frans af Assisi.<\/p>\n\n\n\n

Det var den dav\u00e6rende biskop, Hans Martensen, der omgivet af adskillige pr\u00e6ster fra ind- og udland og med indbudte g\u00e6ster fra den lokale lutherske gejstlighed forestod den h\u00f8jtidelige handling.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\u00c5rene gik, Hellig Kors Kapel blev mere og mere m\u00e6rket af tidens tand, og en renovering var efterh\u00e5nden st\u00e6rkt p\u00e5kr\u00e6vet. En indsamling blev sat i gang, Bonifaziuswerk sp\u00e6dede til, og bisped\u00f8mmet sluttede op i k\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

Efter en omfattende istands\u00e6ttelse, som havde kostet den nette sum af 900.000 kr., forestod biskop Hans en festlig genindvielse af Hellig Kors Kapel. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Begivenheden fandt sted den 9. november 1988, og man benyttede lejligheden til at knytte en ny v\u00e6rnehelgen til stedet, denne gang den ber\u00f8mte dansker Niels Stensen, som var blevet saligk\u00e5ret en m\u00e5neds tid forinden.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00f8nt er det, vi ser,<\/em><\/p>\n\n\n\n

sk\u00f8nnere er det, vi erkender,<\/em><\/p>\n\n\n\n

langt det sk\u00f8nneste er det, vi ikke fatter.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Biskoppen sk\u00e6nkede kapellet et relikvie af Niels Stensen i form af et knoglefragment, som i 1953 var blevet sikret i forbindelse med overf\u00f8rslen af Stensens jordiske rester til det endelige hvilested i San Lorenzo kirken i  Firenze.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Udstillet i Hellig Kors Kirke tillige med et portr\u00e6t af Niels Stensen, sk\u00e5ret i tr\u00e6 af en lokal kunstner, Ole Worm.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Voksev\u00e6rk<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I \u00e5rene derefter voksede menigheden st\u00f8t, og dermed voksede ogs\u00e5 behovet for mere plads og bedre faciliteter i det hele taget.<\/p>\n\n\n\n

En arbejdsgruppe blev nedsat, og takket v\u00e6re en pengegave i millionklassen, suppleret med egenh\u00e6ndigt indsamlede midler for 700.000 kr., var man vel rustet til at g\u00e5 i gang med det omfattende tilbygningsprojekt.<\/p>\n\n\n\n

Arbejdet tog sin begyndelse i begyndelsen af oktober 2007, og i det tidlige for\u00e5r 2008 var alting klappet og klart.<\/p>\n\n\n\n

Hellig Kors Kirke<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Indviet den 4. maj 2008<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Glimt fra dagen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Parat til procession<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Folkekirken var ogs\u00e5 med<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Forsegling af indvielsesdokumenter<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Biskoppen l\u00e6gger l\u00e5g p\u00e5<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Altret konsekreres<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
‘Dette er mit Legeme!’<\/em><\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Siden blev der samlet yderligere midler ind til etablering af en muret klokkestabel ud mod Ribelandevej.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Om selve klokken berettes, at den er st\u00f8bt i Hamburg, hvor den derboende multikunstner og orgelbygger Hans Henny Jahnn (1894-1959) i 1928 havde ladet den fremstille med det h\u00f8je d<\/em> som grundtone, idet han ville benytte den som hj\u00e6lpemiddel til stemning af orgler.<\/p>\n\n\n\n

Kort efter nazisternes magtovertagelse i 1933 forlod Jahnn Tyskland og endte i f\u00f8rste omgang p\u00e5 Bornholm, hvor han fra 1934 til 1946 ern\u00e6rede sig som landmand mm. Klokken havde han medbragt og h\u00e6ngt op i sit arbejdsv\u00e6relse. En dag i begyndelsen af fyrrerne havde han bes\u00f8g af et par s\u00f8stre af Det Dyrebare Blod, som drev et mindre kloster med tilh\u00f8rende skole i R\u00f8nne. De fattede interesse for klokken, og Jahnn lovede at give den til den katolske menighed, hvis han skulle overleve krigen; og han holdt sit l\u00f8fte. I 1945 kom klokken til Sankt Hyacinthus Kirke, hvor den blev indviet og navngivet Ave Maria<\/em>. Af \u00f8konomiske \u00e5rsager kom den dog f\u00f8rst op at h\u00e6nge i 1967. \u00a0<\/p>\n\n\n\n

I 2004 blev kirken solgt. Klokken blev dog sk\u00e5net og fik lov at rejse videre, denne gang til T\u00f8nder, hvor den indledningsvis blev deponeret i Hellig Kors\u2019 havekapel for siden at komme til fornyet \u00e6re og v\u00e6rdighed ved en h\u00f8jtidelig ceremoni den 19. september 2010. Pastor Benny Blumensaat stod for genindvielsen.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Optr\u00e6k til uvejr!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

F\u00e5 \u00e5r senere \u2013 i begyndelsen af 2015 \u2013 trak m\u00f8rke skyer sig sammen over vores lille menighed. Man havde fra bisped\u00f8mmets side, angiveligt af sparehensyn og p\u00e5 grund af pr\u00e6stemangel, besluttet, at alle danske menigheder, der talte f\u00e6rre end 300 medlemmer skulle nedl\u00e6gges.<\/p>\n\n\n\n

Forst\u00e5eligt, at bestyrtelsen her i byen var stor. S\u00e5 kort tid efter indvielsen af den nye kirke!<\/p>\n\n\n\n

Ejendommen husede dengang et kommunitet, best\u00e5ende af et par franciskanske nonner, sr. Lydia og sr. Ingrid, som i en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke havde varetaget en v\u00e6sentlig del af det daglige arbejde p\u00e5 stedet. Is\u00e6r f\u00f8rstn\u00e6vnte lagde sig i selen, tr\u00e5dte gaspedalen i bund og k\u00f8rte landsdelen tynd for at f\u00e5 registreret et passende antal, hvilket lykkedes til fulde.<\/p>\n\n\n\n

Der blev skrevet mange breve frem og tilbage, og debatten k\u00f8rte p\u00e5 h\u00f8jtryk, men gudskelov gik den h\u00f8jeste magt af med sejren, og faren drev over.<\/p>\n\n\n\n

Og vel er der langt fra K\u00f8benhavn til T\u00f8nder, og vel er vi ikke bisped\u00f8mmets st\u00f8rste menighed; men vi er trods alt ikke f\u00e6rre, end at vi i f\u00e6llesskab form\u00e5r at holde fanen h\u00f8jt og h\u00e6ge om vores bastion p\u00e5 det katolske danmarkskort.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

T\u00f8nder, den 7. november 2024<\/p>\n\n\n\n

Erik V. Egholm S\u00f8rensen<\/p>\n\n\n\n

Menighedsr\u00e5dsformand<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

KATOLIK I T\u00d8NDER \u2013 ET HISTORISK OVERBLIK Som de fleste sikkert ved, blev kristendommen i Danmark ikke indf\u00f8rt fra den ene dag til den anden; det skete gradvist over en periode p\u00e5 flere hundrede \u00e5r. I T\u00f8nder blev den f\u00f8rste kirke bygget kort tid efter byens grundl\u00e6ggelse, n\u00e6rmere betegnet engang i 1100-tallet. Den var viet …<\/p>\n

Lokal kirkehistorie<\/span> L\u00e6s mere »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-global-header-display":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","footnotes":""},"class_list":["post-936","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/936","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=936"}],"version-history":[{"count":66,"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/936\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1553,"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/936\/revisions\/1553"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/helligkorstoender.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=936"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}